Humira.. vejen til hjælpeløshed & fustrationer

Jup - min læge vil rigtig gerne have mig til at fortsætte med Humira. Hvilket jeg faktisk også gerne vil nu selv. Men.. det der med nåle & mig & smerte er ikke en ret fed cocktail. (Til jer der ikke ved, hvad Humira er - det er den medicin, jeg får for min Morbus Chron, you can google it. Jeg skal stikke mig i låret, eller maven, men jeg vælger låret, hver anden uge med den hersens pen). Jeg hader nåle & jeg hader smerte, & den her pen indeholder begge dele. Derfor er jeg ikke så særlig glad for den. Men jeg skal tage den, & sådan er det bare. Jeg ville rigtig gerne bare kunne gå ud i mit køkken, tage den ud af køleskabet (ja, den skal ligge i køleskabet) & stikke mig selv i låret. Selv. Men så enkelt er det ikke i mit tilfælde. Jeg ville gerne, men jeg kan ikke få mig selv til det. Jeg kender smerten, som er ulidelig, & jeg ved, at der kommer en nål ind i mit lår.

Jep, det er Humira!
Helvedes smerte, men en vej til en non-sick hverdag..

Well, skal - skal ikke?
Kan ikke!

Hjæææælp!
xxx Anja